Dykkerhætter

En god dykkerhætte skal sidde tilpas tæt på hovedet, til at der ikke sker en for stor udveksling af vandet. En stor del af kroppens varme forsvinder ud fra hovedet, og hvis hætten er for stor, vil du hurtigt komme til at fryse. Hvis hætten er for lille, kan du derimod opleve at den strammer om hals og kæbe hvilket kan medføre ubehag og ømhed. Når du skal købe dykkerhætte, kan du overveje om du har behov for en tyk hætte der er meget varm, eller om du hellere vil have en tyndere hætte der er mere smidig. Du kan også overveje om du har behov for at halskraven er stor eller lille, fx hvis du har tendens til at kraven hopper ud under dragten, eller om du synes at en stor krave er i vejen for dig.