DykkerSpots APP & Website

oprettet d.

DykkerSpots APP & Website

App´en DykkerSpots opstod helt tilfældigt ved at jeg skulle undersøge en teknologi der hed Cordova som er lavet til udvikling af cros platform apps. Jeg manglede et projekt at øve mig på og jeg havde gennem mine mange år som dykker og undervandsjæger samlet information ind om mere end 5000 potentielle dykkersteder. På dette tidspunkt var jeg så småt begyndt at strukturere det hele i et regneark så det var nemt at håndtere data med de mange dykker spots.

 

Da DykkerSpots næsten var færdig var jeg også færdig med mit arbejde med Cordova og appen lå på min telefon og jeg begyndte at bruge den når jeg kom til et nyt dykke sted eller der var en der lige skulle bruge en vragposition. Det resulterede hurtigt i at der var mange der havde spurgt efter hvordan de kunne få fat i appen så jeg endte med at lægge den online.

 

Som du nok kan hører var udviklingen af appen for mig en læringsproces som DykkerSpots appen tydeligt bærer præg af den dag i dag. Appen har nu været online i 5-6 år og har mere end 1000 downloads fordelt på forskellige platforme. I tiden der er gået er der løbende kommet nye ideer og rettelser til hvilket gerne snart, skulle ende ud med en DykkerSpots 2.0.

 

DykkerSpots findes også som website på adressen dykkerspots.dk og vil også blive opdateret med de nyeste funktioner når appen står klar. Dykkerspots.dk har mellem 700 og 1000 unikke besøgende om måneden så taget i betragtning af hvor få aktive dykker der er i vores land så fortjener den også et løft.

 

Det har været lidt vanskeligt at komme rundt i hele landet og registrere spots, derfor opstod idéen om Ambassadører ret hurtigt. Ambassadørerne skulle være fordelt på de forskellige landsdele og registrere deres lokale spots. Der har været en hel del ambassadører der har fået adgang til en del af arkivet men det har ikke givet det resultat som jeg havde håbet på. På nuværende tidspunkt er vi ved at samle en lille gruppe om udviklingen af den nye app og der iblandt nogle ad de ambassadører der skal være med til at drive den nye app og website.

 

Hvis du vil holde dig opdateret omkring arbejdet med dykkerspots og udgivelsen af den nye app så kan jeg anbefale at du følger lidt med på vores facebook side https://www.facebook.com/DykkerSpots/


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar